lørdag den 4. juli 2009

For 27 år siden


udfyldte jeg den ene malebog efter den anden. Nøj, hvor jeg elskede at farvelægge de forskellige billeder. I dag prøvede jeg så for første gang at farvelægge et stempeltryk med copics. Der skal lidt mere øvelse og en anden stempelsværte til - men hvor kan man få mange flotte farvespil frem med de penne.

Eneste problem er nu at jeg har ALT for FÅ copics farver at vælge imellem *he he* - ikke at det kommer som den store overraskelse.

Stemplerne fra The greeting farm er jeg vilde med, de er også gode at øve sig på, tror jeg. De er lidt større end de få stempler fra magnolia jeg også har købt (indtil videre).

5 kommentarer:

Birgitte sagde ...

siger det gerne igen... rigtig flot efter at det er din første farvelægning. er du klar over hvor mange forskellige farver der findes i de penne :-)

Helle Sahl sagde ...

Super fint farvelagt og så første gang. Jeg er også vild med de stempler og penne. Uhh, det lyder dyrt med dine nye behov :o)

Har du prøvet at kopiere motivet over på det papir du vil farvelægge på. Det er nemt og så flyder det sorte ikke ud.

Helle sagde ...

Hej Birgitte

Ja, jeg har godt set det farvekort med copics pennene :o) - det er helt vildt. Så må jeg jo bare være standhaftig ...

Helle sagde ...

Hej Helle

Nej, det har jeg slet ikke tænkt på at prøve. Hvilken slags papir plejer du at bruge til farvelægning med copics ? Jeg har stemplet på hvidt karton, den tynde fra romak med svag prægning. Det giver en flot struktur, men er også lidt svær at stemple helt tydeligt på. Det kan godt være lidt svært at finde rundt i alle de teknikker synes jeg.

Helle Sahl sagde ...

Jeg stempler på kopipapir og så kopierer over på bomuldspapir som jeg har købt hos Fru Hansens Kælder. Venter på hun får mere hjem. Vi har prøvet meget forskelligt, men synes det er det bedste indtil videre.