torsdag den 11. august 2011

Sommerfugle trio


Så gik der næsten 1 måned siden sidste indlæg og det har været tid til en tiltrængt sommerferie. Den blev så en del anderledes end planlagt. Vi skulle til Berlin og nyde en storbyferie med pigerne, den del af ferien vi nåede at tilbringe dernede var rigtig god og det var lækkert vejr. Men Peders far blev desværre rigtig syg og døde imens vi var dernede - det hele gik utroligt hurtigt - han blev indlagt akut med en stor blodprop, men han reagerede slet ikke på noget af den behandling de gav ham. Vi var temmelig chokerede og afbrød selvfølgelig ferien og kørte hjem 1½ døgn efter vi var ankommet. Der har været rigtig mange praktiske ting at ordne, men vi har holdt en fin bisættelse for min svigerfar.

Jeg har fundet lidt energi frem til at være kreativ de sidste par aftener. Det er så blevet til disse 3 sommerfugle kort. Papiret er fra Maja design, jeg har stemplet og farvet sommerfuglene med mine copics penne. Nemme og enkle kort.

4 kommentarer:

10na sagde ...

Åh, Helle det er jeg ked af at høre. Døden kommer altid SÅ ubelejligt. Dine kort er så fine.
Den sommer fugl er så smuk og anvendelig, bruger vist min for sjældent ;o)Håber snart vi ses.
Knus fra 10na

aka sagde ...

Jeg må kondolere med din svigerfar. Det er altid trist når det sker, - og uheldigt for jeres ferie. Men det kan jo gøres om.
Jeg kan godt forstå hvis du har haft travlt med andre ting end scrap. Men så skal jeg da også love for, at du har lavet nogle lækre kort.
Jeg tillader mig at gemme ideen, for de er så smukke.
Jeg har fået en del stempelaftryk af netop de sommerfugle, så tak for ideen.

Dorthe ◕‿◕ sagde ...

Hej Helle, hvor er det trist at høre om Peders far, godt at I har hinanden!
Det er nogle super flotte kort du har lavet, dejligt du får brugt dine copic :)
Vi snakkes ved -og ses snart.
Knus fra
Dorthe :)

Karina Beck sagde ...

Puha, det må have været hårdt.!
Rigtig flotte kort, du har lavet.